Ejendomme


HALDGUTTENBERG Advokatfirma har ejendomme som sit primære speciale og rådgiver såvel mindre som større virksomheder, fonde og foreninger, herunder ejer- og andelsboligforeninger, samt organisationer.

Fokus er først og fremmest ejerforhold, entrepriseret, leje- og erhvervslejeret samt handel med fast ejendom.

Ejerforhold omfatter rådgivning vedrørende strukturering af ejerskabsformer på enkeltejendomme og porteføljer af ejendomme, være sig kapital- eller personselskaber, ejendomsfonde, foreninger, selvejende institutioner mv. og omfatter herunder registrering og stiftelse, vedtægtsforhold, ejeraftaler, kapitalforhold, generationsskifer, restruktureringer, fusion og omdannelse, bestyrelses-, direktør-, ledelses- og aktionærforhold, koncernforhold, opløsning og konkurs.

Entrepriseret omfatter rådgivning vedrørende alle former for entreprise og projektudvikling i forbindelse med opførelsen eller ombygning af ejendomme, være sig i forbindelse med traditionelle entrepriser som fagentreprise, hovedentreprise, storentreprise og totalentreprise såvel som nyere organisationsformer som koncessioner, partnering, offentligt-privat partnerskab (OPP) og offentligt-privat samarbejde (OPS).

Herunder rådgiver vi om alle faser af såvel private som offentlige udbud, herunder EU-udbud (offentligt udbud, begrænset udbud, projektkonkurrencer mv.), indgåelse af såvel leverandør- som entreprenør- og rådgiverkontrakter, herunder i relation til AB92, ABT93 og ABR89, ABService 2003, AB Forbruger samt FIDIC, rådgivningsmæssig bistand under udførelse og aflevering, herunder i relation til ændringsret, forsinkelses- og mangelskrav, standsningsret, forsikringsmæssige forhold, bygge-, plan- eller miljømæssige krav, nødlidende engagementer, konkurs samt diverse tvister i forbindelse hermed, herunder mediation, voldgift og retssagsbehandling, inden- og udenretligt syn og skøn og sagkyndige beslutninger mv.

Leje- og erhvervslejeret omfatter rådgivning inden for alle aspekter af erhvervs- og boliglejeretten i forbindelse med udlejning af ejendomme, både i relation til indgåelse af lejekontrakter, forhold der opstår i lejeperioden og ved ophør af lejeforhold samt i forbindelse med transaktioner, projektudvikling og investering.

Herunder omfatter rådgivningen indgåelse af lejekontrakter i forbindelse med traditionel udlejning af kontor-, lager- og produktion-, butiks- samt boligudlejningsejendomme såvel som domicilejendomme, kontorhoteller, standeområder og grunde tillige med mere specielle konstruktioner i form af fremleje, forpagtning, franchise og sale- and lease back, dette være sig i forbindelse med udarbejdelse, forhandling og tinglysning af lejekontrakter, planmæssige, miljømæssige og andre offentligretlige forhold vedrørende ejendommens eller lejemålets anvendelse, ombygninger og kravsspecifikation, lejeregulering i form af såvel aftalte reguleringsklausuler som varslet regulering i henhold til markedslejen for erhvervsejendomme og det lejedes værdi eller omkostningsbestemt leje for boligudlejningsejendomme, skatte- og afgiftsregulering samt forbedringsforhøjelser, forhold vedrørende forbrugs- og driftsregnskaber, mangelssager, betalingsmisligholdelse, afståelse og genindtrædelse henholdsvis indtrædelse i forbindelse med konkurs, varetagelse af opsigelses- ophævelses- og påbudssager, fraflytningssager, tilbudsbudspligt i forbindelse med salg af boligudlejningsejendomme samt konfliktløsning af enhver art i forbindelse hermed, herunder mediation, voldgift og retssagsbehandling.

Handel med fast ejendom omfatter køb og salg af ejendomme, anlæg og grunde såvel som egentlige virksomhedsoverdragelser/M&A, det være sig i relation fri handel, herunder i henhold til optionsaftaler, forkøbsret eller sale and leaseback, såvel som tvangsauktioner, herunder realkredit- og ejerforeningsinkasso, og omfatter både traditionelle investeringsejendomme som kontor-, industri-, butiks- og bolig-udlejningsejendomme såvel som egne domicilejendomme, hotelejendomme, landbrug, skove, grundstykker mv.

Herunder rådgiver vi i alle faser af såvel private som offentlige udbud, foretager juridisk due diligence og deltager i forhandlinger omfattende tinglyste servitutter, matrikulære forhold og hævdsrettigheder, planmæssige, miljømæssige og andre offentligretlige forhold, forhold vedrørende grundejer- og ejerforeninger, byggemæssige forhold, lejemål og brugsrettigheder i øvrigt, forhold vedrørende forsyning, forsikringsforhold, forhold vedrørende skatter og afgifter så som påklage af ejendomsvurdering og rådgivning i øvrigt vedrørende ejendomsskatter, dækningsafgift og momsreguleringsforpligtelser mv. samt serviceaftaler, aftaler vedrørende facility management, asset management og traditionel ejendomsadministration.

Herudover består vi med rådgivning vedrørende ejerforhold og selve berigtigelsen af handlen, herunder i relation til udarbejdelse og tinglysning af skøde, overtagelse af gæld, refusionsopgørelser mv. Endelig bistår vi i konfliktløsning af enhver art i relation til aftalevilkår, mangler mv., herunder mediation, voldgift og retssagsbehandling

Ønskes yderligere uddybning af vores kompetencer, kan advokat
Eske Hald eller advokat Theis Guttenberg kontaktes.

Vi står derudover altid til rådighed for en uforpligtende, indledningsvis drøftelse af mulighederne i relation til konkrete sager.

Straffesager


HALDGUTTENBERG Advokatfirma har betydelig erfaring og ekspertise i at føre straffesager. Det drejer sig om overtrædelser i henhold til straffeloven såvel som straffebestemmelser i særlovgivningen, som for eksempel miljø-, skatte- og færdselslovgivningen. Dette område er indbegrebet af traditionel advokatvirksomhed i almindelighed og procedure i særdeleshed, men har i øvrigt ikke tilknytning til vores andre forretningsområder.

Vores rådgivning omfatter bistand i forbindelse med afhøringer hos politiet og varetægtsfængsling, afdækning af svagheder i anklager og beviser, herunder fokus på forhold af afgørende betydning for frifindelse eller strafnedsættelse og kontrol af anklagemyndighedens efterforskningsskridt, samt bistand i forbindelse med udarbejdelse af skriftlige procesindlæg og selve gennemførelsen af retssagen, herunder procedure og vidneforklaringer.

For at varetage vores klienters interesser bedst muligt, er det vigtigt, at vi, dvs. advokat Eske Hald, kontaktes allerede, når der foreligger en anholdelse eller sigtelse fra politiets side. Det er herunder vigtigt, at der ikke afgives forklaringer til politiet, før sagen er blevet drøftet med os.

For rådgivning eller yderligere uddybning af vores kompetencer kan advokat Eske Hald kontaktes på mobil +45 20 88 78 71.

Advokat Eske Hald står herunder altid til rådighed for en uforpligtende, indledningsvis drøftelse af mulighederne i relation til konkrete sager.

Øvrige sager


Vi varetager traditionelt også sager for såvel erhvervsdrivende som private i mange andre anliggender.