Generelt


Generelt gælder, at ansøgninger kun tages i betragtning, hvis disse modtages pr. almindelig post, og hvis de opfylder ansøgningskravene for de enkelte fonde eller legater. Kontoret har ingen indflydelse på, hvem der tildeles legater, og må ikke yde rådgivning til den enkelte legatansøger.  Informationsmateriale om formål, ansøgningsvilkår mv. i relation til enkelte fonde og legater findes bl.a. på de offentlige biblioteker.

Som udgangspunkt skal ansøgninger til fonde og legater, der støtter private, indeholde ansøgerens fulde navn, adresse, CPR nr. og ansøgerens seneste årsopgørelse fra SKAT bør vedlægges. For enkelte fonde og legater kræves det dog, at man udfylder et ansøgningsskema. Se for hvilke fonde og legater, der skal rekvireres et ansøgningsskema i nedenstående oversigt.

For spørgsmål i relation til legatuddelinger kan stud.jur. Lea Stanbury kontaktes.

Frister & Legater


Kriminalassistenterne Ulla Christensen og Jens Christensens legat


Kriminalassistenterne Ulla Christensen og Jens Christensens legat er til fordel for ubemidlede kræftpatienter, der ikke er i stand til selv at dække udgifterne ved særbehandling under deres sygdom eller skaffe sig det fornødne til opmuntring under denne.

Legatportioner af kr. 2.000,00. Ansøgningsfristen er den 1. marts.

Ulla og Arne Buchs mindefond


Ulla og Arne Buchs mindefond (fond) er fortrinsvis til fordel for personer med leverkræft og ellers anden form for kræft, som har brug for støtte.

Legatportioner af kr. 5.000,00. Ansøgningsfristen er den 1. februar.

Frk. Alma Caroline Madsens mindelegat


Frk. Alma Caroline Madsens mindelegat er til fordel for institutioner, der søger at bevare Danmarks naturskønheder.

Legatportioner af kr. min. 5.000,00. Ansøgningsfritsten er den 15. januar.

Faginspektør Ellen Nyboe Andersens mindelegat


Faginspektør Ellen Nyboe Andersens mindelegat (fond) er til fordel for økonomisk trængende sclerosepatienter.

Legatportioner af kr. 2.000,00. Ansøgningsskema kan rekvireres ved henvendelse til info@haldguttenberg.dk.  Ansøgningsfristen er den 1. januar.

Palsbøll-Fonden


Palsbøll-Fonden kan ikke søges af privatpersoner.

Legatportioner fastsættes årligt af bestyrelsen. Der er ingen fast ansøgningsfrist.

Elsa Kourani og Alfred Rasmus Larsens mindelegat


Elsa Kourani og Alfred Larsens mindelegat er til fordel for institutioner, der arbejder for dyrs velfæld, og dernæst personer eller institutioner, der yder økonomisk eller lægelig hjælp til svage.

Legatportioner af kr. min. 10.000,00. Ansøgningsfristen er den 1. oktober.